Vestjylland På Vægten

HOVEDPRÆMIER

Hovedpræmierne i konkurrencen er:

1. præmie
 
Holdet der giver den suveræn mest gas kan se frem til opnå en velfortjent badeferie under sydens sol. Her kan kroppen få lov til at restituere og nyde et velfortjent break fra hverdagen stress og jag.
 
Rejsen udbydes af det lokale rejsebureau Primo Tours som vil være garant for en fantastisk oplevelse til sydens sol.
 
Læs mere om Primo Tours på http://www.primotours.dk
 
2. præmie
 
Vinderen af 2. præmien vil få mulighed for at forsætte den aktive livsstil da den byder på 5 fede mountain bikes fra Videbæk Cykelcenter.
 
3. præmie
 
Maden er også en rigtig faktor i en sund livsstil. Denne mulighed får holdet sammen med Westergaards hotel i Videbæk. Westergaards hotel er kendt for den gode gourmet oplevelse og vi glæder os til at sende holdet afsted til en hyggelig aften.
 
Personlige præmier
 
Den mand og kvinde som taber sig mest procentmæssigt over forløbet får mulighed for at blive et helt nyt menneske. I samarbejde med tøjbutikken Wagner i Ringkøbing og Kikki Hair Fashion er der garanti for at vinderne kommer til at stå knivskarpt.
 
 Alle ovenstående sponsorer har gjort det muligt at gennemføre Vestjylland på Vægten så støt dem - de støtter jer.
REGLER OG BETINGELSER FOR DELTAGELSE

Hver tilmeldt hold består af 5 personer. Det er tilladt at blande hold med kollegaer, venner, naboer osv. Man kan ikke udskifte deltagere undervejs. Virksomheder må gerne tilmelde flere grupper.
(I tilfælde af mangel på holdmedlemmer, er det muligt at blive sat sammen som hold)
 
Det er kun tilladt at deltage på ét hold.

Deltagergebyr: 100 kr. inden 15. december 2015, herefter 150 kr.

Hvert hold udnævner en ”anfører”, som er ansvarlig for vejning, og for indrapportering af resultaterne på hjemmesiden.

Indvejningen for alle hold sker d. 9. januar 2016, mellem kl. 14.00-16.00. Vejningen foregår iført tøj (dog ikke sko), og der fratrækkes 1 kg for at tilgodese dette.

Vejningen skal indberettes hver lørdag inden kl. 21.00 til hjemmesiden www.vestjyllandpaavaegten.dk
Er man forhindret i at indberette, så kontakt projektledelsen for en anden aftale. Ved manglende indberetning, vil den foregående uges resultat gælde.

Hver ”anfører” udstyres med en digital vægt - udleveret ved indvejningen. Vægten skal tilbageleveres ved slutvejningen. Manglende tilbagelevering vil medføre en opkrævning på 75. kr.

Projektet løber over 8 uger – slutvejning d. 6. marts 2016.

Alle deltagere starter i index 100. Det hold der taber sig mest i index vinder!

Der uddeles præmier til 1. 2. og 3. pladsen for hold samt til den kvinde og mand, der har tabt sig mest i index.

I hele perioden vil man kunne benytte forskellige tilbudsmuligheder i kommunen.
 
HVAD FÅR MAN VED DELTAGELSE I PROJEKTET

Udover alle de positive sundhedsaspekter, som projektet giver, har jeg sammen med vores samarbejdspartnere virkelig forsøgt at lægge os i selen for at skabe de rigtige muligheder, motivationsfaktorer og gejst i perioden.

Som deltager i “Vestjylland på Vægten” får du:

• Deltagelse i foredrag med to af landets attraktive foredragsholdere
• Mulighed for deltagelse i gratis aktiviteter og events i områdets foreninger – aktiviteterne gennemføres i samarbejde mellem foreningerne og DGI.
• Løbende kost og motionsråd på hjemmesiden
• Rabatordninger i områdets butikker
 
Derudover får du en masse råd og vejledning – der henvises til vestjyllandpaavaegten.dk som løbende vil blive opdateret med alle tilbud m.v.

Præmier i konkurrencen:

1. præmie: 5 charterrejser med Primo Tours
2. præmie: 5 mountain bikes fra Videbæk Cykelcenter
3. præmie: Gourmetoplevelse for holdet ved Westergaards hotel i Videbæk

Ugepræmier:

Hver uge kåres ugens største tabere i de tre kategorier: Hold – Kvinde – Mand.
 
Ugepræmien offentliggøres ved indgangen til ugen.
 
Lodtræknings- og flidspræmier:
 
Igennem perioden vil der løbende være lodnings- og flidspræmier i spil.
 
Flidspræmier gives til de deltagere som gør sig særligt bemærket i projektet og gør en forskel.