Opskrifter dag 2
Hurtig wokret med oksekød  (Nøglehulsmærket opskrift til 4 personer)
 
 
 Du skal bruge
 300 g fuldkornsris, fx natur- eller bruneris, rå vægt
 400 g mørt oksekød, fx oksefilet eller tyksteg
 1 spsk olie
 1-2 tsk karry
 750 g wokgrønsager fra frost
 ½ dåse kokosmælk light, 2 dl
 5 spsk soyasovs
 2-3 spsk sød chilisovs
 4-5 spsk lime- eller citronsaft
 peber
 
 Sådan gør du
 Kog risene efter anvisningen på emballagen, men uden salt, da resten af retten giver smagen.
 Skær oksekødet i tynde strimler, ca. 1 x 1 x 5 cm. Varm en wok eller sauterpande op med olien. Tilsæt oksekødsstrimler og brun kødet. Kom karry ved og steg det kort med. Hæld frosne wokgrønsager i. Lynsteg det 2-3 min. Når wokgrønsagerne er optøet tilsættes kokosmælk, soyasovs, chilisovs og limesaft. Lad det koge yderligere 2-3 min. Smag til med peber.
 
 Tips: Køb evt. oksebøffer og skær dem i strimler. 
 Skinkeschnitzler kan også skæres i tynde strimler og anvendes.
 
                            
        
 